Sjællands Erhvervsakademi

Afsluttende eksamensprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Final Exam Project
Uddannelse
Administrationsøkonom
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
15
Uddannelseselement
Afsluttende eksamensprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Forår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
86854001
Fagansvarlig
Morten Johannes Winstrup Hansen
Anne Oppermann Helverskov
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede har:
    • Viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for det administrative fagområde.
    • Forståelse af de vigtigste anvendte teorier og metoder og samspillet mellem individet, samfundet samt private og offentlige virksomheder og institutioner.
    Færdigheder
    Den uddannede kan:
    • Anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser i forhold til samspillet mellem individet, samfundet samt private og offentlige virksomheder og institutioner.
    • Vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser.
    • Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder.
    Kompetencer
    Den uddannede kan:
    • Indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser.
    • Varetage afgrænsede koordinerings- og planlægningsfunktioner, samt implementering af løsningsmuligheder i relation til individet, samfundet samt private og offentlige virksomheder og institutioner.
    • Identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreudvikling i forskellige læringsmiljøer.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Omfanget af projektet er bestemt af de studerendes antal:
    Ved 1 studerende: 60.000 - 84.000 anslag inkl. mellemrum
    Ved 2 studerende: 96.000 - 132.000 anslag inkl. mellemrum
    Ved 3 studerende: 132.000 - 180.000 anslag inkl. mellemrum

    En normalside udgøres af 2400 anslag inklusiv mellemrum. Indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag indregnes ikke i sideantallet.
    Teksten skal kunne læses i sin helhed uden opslag i bilag (bilag er uden for bedømmelse). Projektet skal skrives med 1 1/2 linjeafstand, almindelige marginer og med en læsevenlig skrifttype og -størrelse. Læs mere i vejledningen om det afsluttende eksamensprojekt på Wiseflow.

    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    45 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt. Eksamen er en ekstern mundtlig individuel eksamen på baggrund af et skriftligt individuelt/gruppeprojekt. Alle delelementer indgår i den samlede bedømmelse, se bedømmelseskriterier for yderligere.

    Den mundtlige eksamen varer 45 minutter inklusiv votering. Heraf bør den studerendes fremlæggelse vare højst 10 minutter.

    Den mundtlige eksamen er individuel – dvs. at alle eksamineres mundtligt hver for sig. Dette gælder også, hvis flere studerende har skrevet projekt sammen.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Bedømmelseskriterierne for eksamen svarer til læringsmålene for det afsluttende eksamensprojekt. Eksamen bedømmes eksternt, og der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af evt. produkt og den skriftlige samt den mundtlige præstation.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som 1. forsøg. Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige produkt hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.