Sjællands Erhvervsakademi

Afsluttende eksamensprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Final exam project
Uddannelse
Procesteknolog
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
15
Uddannelseselement
Obligatorisk fag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår og Forår
Undervisningens lokation
Roskilde
Fagkode
85664001
Fagansvarlig
Torben Würtz
Tomas Olofsson
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede har:
    • udviklingsbaseret viden om centralt anvendt teori og metode vedrørende fysik, uorganisk og organisk kemi samt mikroorganismer og deres vækstbetingelser
    • udviklingsbaseret viden om erhvervets praksis og centralt anvendt teori vedrørende grundlæggende måleteknik
    • forståelse for erhvervets praksis og centralt anvendt teori og metode i forhold til hygiejne, rengøring og rengøringskontrol
    • forståelse for erhvervets praksis og centralt anvendt teori og metode vedrørende principper for bæredygtig produktion, dokumentation og kvalitetssystemer
    Færdigheder
    Den uddannede kan:
    • anvende erhvervets centrale matematiske og statistiske metoder og redskaber, herunder anvende centrale IT-værktøjer
    • vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder i forhold til valg af analysemetoder og vurdering af resultater
    • anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet til at betjene almindeligt forekommende måleudstyr og vurdere målingens validitet
    • anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelsen inden for erhvervet ved anvendelse af sikkerheds- og arbejdsmiljøanvisninger
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere vedrørende resultater og problemstillinger herunder anvende skriftlig dokumentation
    • anvende erhvervets centrale metoder og redskaber til at dokumentere eget arbejde i forhold til bæredygtighed og gældende kvalitetssystem
    • anvende de færdigheder der knytter sig til beskæftigelsen inden for erhvervet ved anvendelse af instruktioner og manualer, herunder udarbejdelse af enkle instruktioner
    • anvende erhvervets centrale projektstyrings- og planlægningsværktøjer
    Kompetencer
    Den uddannede kan:
    • deltage professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde og deltage i projekter
    • i relation til en given arbejdsopgave, tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer på dansk og engelsk
    • håndtere udviklingsorienterede situationer vedrørende planlægning, udførsel og dokumentation af givne opgaver, herunder vurdere resultater, foreslå ændringer og optimeringer
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Det afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået.
    Prøveform
    Mundtlig eksamen
    Formkrav

    Rapporten skrives på dansk og må maximalt fylde 45 normalsider, eksklusive forside, indholdsfortegnelse, sammendrag, litteraturliste og bilag. En normalside svarer til 2400 tegn inkl. mellemrum.

    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne af-vise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den stu-derende har brugt et eksamensforsøg.

    Forbederedelsestid
    Ingen forberedelse
    Varighed
    30 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt.
    Eksamen i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en individuel mundtlig del (30 min. inkl. votering). Den studerende indleder den individuelle mundtlige del med et oplæg af 10 minutters varighed. Resten af den mundtlige del foregår som dialog.
    Til hvert projekt knyttes en underviser, der giver vejledning, idet det forventes at de studerende udviser selvstændighed og initiativ. Projektet og rapporten kan laves individuelt eller i grupper på to studerende.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk/Engelsk
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Eksamen bedømmes eksternt efter 7-trinsskalen. Bedømmelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af det skriftlige produkt og den mundtlige eksamen.
    Der lægges vægt på, at eksaminanden kan
    • arbejde selvstændigt med projekt såvel teoretisk som praktisk
    • præsentere en afgrænset, relevant og interessant problemstilling
    • planlægge, gennemføre og rapportere projektet systematisk
    • dokumentere og præsentere det praktiske arbejde
    • udvælge og anvende relevante planlægnings- og analyseværktøjer
    • dokumentere og præsentere resultater
    • demonstrere overblik og fordybelse i relevant teori i forhold til problemstillingen i opgaven
    • forholde sig analytisk og kritisk til eget arbejde og perspektivere eget arbejde
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    • Hvis den studerende er syg i mere end halvdelen af projektperioden kan den studerende tilmelde sig den i eksamensplanen fastsatte sygeeksamen i stedet for den ordinære eksamen. Tilmelding og dokumentation for sygdommen (lægeerklæring) indsendes via www.zealand.dk/for-studerende/ senest en uge før rapportens aflevering. Rapporten skal afleveres i henhold til semesterplanen for sygeeksamen.
    • Hvis den studerende, efter at have gennemført den mundtlige eksamen, ikke består det afsluttende eksamensprojekt er den studerende tilmeldt reeksamen, som fastlagt i eksamensplanen. Der afleveres en ny rapport. Den studerende kan om bearbejde rapporten, hvis det ønskes. Hvis reeksamen ikke bestås er den studerende tilmeldt næste ordinære eksamen hvortil der afleveres en ny rapport i henhold til semesterplanen.
    • Studielederen kan i samråd med den studerendes vejleder give tilladelse til at en studerende, der ikke har bestået det afsluttende eksamensprojekt, efter anmodning kan tilmelde sig næste ordinære projektperiode og gennemføre et nyt eksamensprojekt i stedet for at være tilmeldt reeksamen. Dette projekt må ikke bygge på det første projekt.