Sjællands Erhvervsakademi

Afsluttende eksamensprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Final exam project
Uddannelse
IT-teknolog
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
4 semestre
ECTS
15
Uddannelseselement
Afsluttende eksamensprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Forår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
45104001
Fagansvarlig
Daniel Kolditz Rubin-Grøn
Annette Finnsdottir
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Insti-tutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har viden om og forståelse for:
    • Kommunikations- og interfaceteknik generelt samt anvendt i indlejrede og netværksbaserede løsninger
    • Programmering i såvel indlejrede og netværksbaserede løsninger samt anvendelse af algoritmer og designmønstre til at sikre effektivt samspil mellem hardware, netværk og software
    • Innovative problemløsningsmetoder, projektstyring af tekniske projekter samt generelt om virksomheder og deres opbygning
    • Kundebehov, kvalitets- og ressourcestyring samt rådgivnings- og konsulentfunktion i tekniske problemløsninger
    • Teknologier i bred forstand og særligt omkring netværk, server, komponenter og elektronik
    • Sikkerhed i netværk samt omkring datahåndtering med henblik på at forstå hvorledes sikre integrerede løsninger udformes
    • Basale dele af teknologierne, herunder operativsystemer, protokoller, signalhåndtering samt anvendelse af komponenter
    • Bæredygtighed i IT-løsninger og hvordan det kan indgå i IT-baserede løsninger
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens og kundens behov
    • Formidle og dokumentere opgaver og løsninger
    • Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af såvel hardware som software
    • Formidle skriftligt og mundtligt indenfor netværksteknologi og indlejrede systemer
    • Anvende innovative metoder med fokus på kundebehov for at sikre effektive løsninger, der involverer hardware, netværk og software
    • Anvende teknologien og værktøjer til design, implementering, test og kvalitetssikring af sikre og bære-dygtige løsninger
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • Håndtere samspillet mellem hardware, software og netværk i integrerede løsninger
    • Selvstændigt håndtere planlægning og kvalitetsstyring af egne tekniske opgaver
    • Deltage i praksisnære udviklingsprocesser i fagligt og tværfagligt samarbejde
    • Håndtere kundeopgaver med henblik på at omsætte kundebehov til sikre løsninger
    • I en struktureret sammenhæng tilegne sig viden, færdigheder og nye kompetencer inden for forståelse af forretninger og kunders anvendelse af IT
    • Håndtere analyse, behovsafdækning, design, implementering og test af sikre og bæredygtige løsninger indenfor netværksbaserede og integrerede teknologier
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Produktet, der indgår i eksaminationen, skal være produceret af de studerende.
    Projektrapporten skal indeholde:
    • Forside med titel
    • Indholdsfortegnelse
    • Indledning, inkl. Præsentation af problem
    • Hovedafsnit – Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af data til besvarelse af problemstillingen.
    • Konklusion
    • Perspektivering
    • Litteraturliste
    • Bilag

    Det afsluttende eksamensprojekt skal maksimum fylde 20 normalsider. For hver yderligere studerende, som deltager i det afsluttende projekt, skal dette udvides med maksimum 20 normalsider, sådan at hvis det drejer sig om en gruppe på 2 afleveres maksimum 40 normalsider, og for en gruppe på 3 maksimum 60 normalsider.


    En normalside er 2400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter.
    Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse.

    Varighed
    Varighed varierer efter gruppestørrelse
    De studerende råder over den første del af eksamen til præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt. Efterfølgende eksamineres de studerende, og den mundtlige eksamen tilrettelægges samlet med følgende tidsramme:

    Hvor én studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 40 minutter. Den studerende kan disponere 10 minutter til præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, og der er afsat 25 minutter til efterfølgende mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.

    Hvor to studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 45 minutter for den studerende. De studerende disponerer over 15 minutter til fælles præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, hvorefter der er afsat 25 minutter til efterfølgende individuel mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.

    Hvor tre studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 50 minutter for den studerende. De studerende disponerer over 20 minutter til fælles præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, hvorefter der er afsat 25 minutter til efterfølgende individuel mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et eller flere skriftlige produkter. Alle hjælpemidler er tilladt. De skriftlige produkter omfatter en projektrapport og et produkt, der tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling indenfor uddannelsens fagområder.

    Den mundtlige del af eksamen tilrettelægges således:
    De studerende råder over den første del af eksamen til præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt. Efterfølgende eksamineres de studerende, og den mundtlige eksamen tilrettelægges samlet med følgende tidsramme:

    Hvor én studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 40 minutter. Den studerende kan disponere 10 minutter til præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, og der er afsat 25 minutter til efterfølgende mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.

    Hvor to studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 45 minutter for den studerende. De studerende disponerer over 15 minutter til fælles præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, hvorefter der er afsat 25 minutter til efterfølgende individuel mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.

    Hvor tre studerende udarbejder det afsluttende eksamensprojekt, har den mundtlige del af eksamen en tidsramme på 50 minutter for den studerende. De studerende disponerer over 20 minutter til fælles præsentation og perspektivering af projektrapport og produkt, hvorefter der er afsat 25 minutter til efterfølgende individuel mundtlig eksamination, samt 5 minutter til votering.

    Alle delelementer indgår i den samlede bedømmelse, se også under "Bedømmelseskriterier"
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeeksamen
    Max antal i gruppe
    3
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Eksamen skal dokumentere, at den studerende har opnået læringsmålene for hele uddannelsens læringsmål, se punkt 1 i den nationale studieordning.
    Der gives en samlet helhedsvurdering på baggrund af den skriftlige aflevering, evt. Produkt og den mundtlige del. Eksamen bedømmes eksternt efter 7-trinsskalaen.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som første forsøg.
    Den studerende har mulighed for at redigere i materialerne forud for reeksamen.