Sjællands Erhvervsakademi

Indlejrede systemer

2025/2026
Engelsk titel
Embedded systems
Uddannelse
IT-teknolog
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
1. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
9
Uddannelseselement
Obligatorisk fag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
45101002
Fagansvarlig
Daniel Kolditz Rubin-Grøn
Annette Finnsdottir
  • Indhold og formål
    Fagelementet indeholder signalhåndtering, kompetentteknologi, kommunikation, Internet of Things-teknikker, protokoller, interfacing, udvælgelse og anvendelse af indlejrede systemer samt komponenter i integrerede løs-ninger. Fagområdet arbejder generelt med design, udvikling, test og dokumentation samt formidling af sikre og bæredygtige løsninger.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har viden om og forståelse for:
    • Kommunikations- og Interfaceteknik generelt samt hvorledes de anvendes i udvalgte løsninger
    • Elektroniske moduler i overblik samt hvorledes udvalgte moduler er opbygget
    • Protokoller inkl. kommunikationsprotokoller, deres opbygning samt hvori forskelle og anvendelsesmulig-heder er
    • Internet of Things-teknikker, generelt om opbygningen, og i mere detaljer udvalgte løsninger
    • Teknisk matematik anvendt indenfor fagområdet til forståelse af elektronik og/eller kommunikation
    • Operativsystemer, deres særkende og anvendelse
    • Signalhåndtering i en generel forståelse samt forstå hvorledes det anvendes og indgår i løsninger
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • Vurdere, udvælge, tilpasse og anvende indlejrede systemer og komponenter i sikre og bæredygtige løsninger.
    • Opbygge og anvende testsystemer
    • Dokumentere og formidle opgaver og løsninger med anvendelse af indlejrede komponenter og systemer
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • Håndtere analyse, behovsafdækning, design, udvikling og test af sikre indlejrede og bæredygtige løsninger.
    • Håndtere analyse, diagnosticering, test og service af den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav
    • Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor indlejrede systemer
    • Deltage i praksisnære udviklingsprocesser i teams
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    1. semesterprøve – Indlejrede systemer
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Som forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til 1. semesterprøve, skal den studerende have deltaget aktivt i uddannelsen på 1. semester, som anvist i denne studieordning. Studieaktiviteten dokumenteres ved godkendelse af et antal forudsætninger for eksamen på 1. semester, som vil være 1-3 mindre projektopgaver i løbet af semestret. Antallet af forudsætninger for eksamen vil fremgå på Moodle ved semesterstart, og alle forudsætninger skal være godkendt mindst 10 dage inden eksamen. Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
    Faget prøves
    Faget prøves med flg. fag
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    IoT-projekt, der er produceret af de studerende
    Den skriftlige projektrapport skal indeholde:
    • Forside med titel, navne på deltagere samt navn på vejleder.
    • Indholdsfortegnelse
    • Indledning inkl. Problemformulering
    • Metode
    • Analyse
    • Dokumentation af udviklingsproces
    • Konklusion
    • Kildeliste over alle kilder brugt i projektet
    • Bilag (kun bilag, som er centrale for rapporten). Dette inkluderer kode, der vedlægges som zip-fil.
    Projektrapporten må maksimalt fylde 15 normalsider plus 5 normalsider pr. gruppemedlem; det vil sige 15 sider, hvis gruppen består af 1 studerende, 20 sider hvis gruppen består af 2 studerende, 25 sider hvis gruppen består af 3 studerende og så fremdeles. Dertil kommer forside og bilag, programkode og lignende. En normalside er defineret som 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter.
    Hvis opgavebesvarelse ikke opfylder formalia, kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    Varighed varierer efter gruppestørrelse
    Den mundtlige del består i en kombineret gruppe- og individuel eksamen, hvor gruppen indleder med at præsentere og perspektivere projektrapport og IoT-produkt, hvorpå de studerende eksamineres individuelt. Der afsættes 10 minutter til den fælles del af den mundtlige eksamen og efterfølgende eksamineres den studerende 10 minutter individuelt. Der er afsat 5 minutter til votering samt meddelelse af karakter pr studerende.
    ECTS
    21
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et eller flere skriftlige produkter. Alle hjælpemidler tilladt. Den skriftlige del består i en projektrapport og i et IoT-produkt, der udarbejdes i gruppe på 3-4 medlemmer og danner udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination. Studieleder for uddannelsen kan i enkelte velbegrundede tilfælde give dispensation fra dette.

    Den mundtlige del består i en kombineret gruppe- og individuel eksamen, hvor gruppen indleder med at præsentere og perspektivere projektrapport og IoT-produkt, hvorpå de studerende eksamineres individuelt. Der afsættes 10 minutter til den fælles del af den mundtlige eksamen og efterfølgende eksamineres den studerende 10 minutter individuelt. Der er afsat 5 minutter til votering samt meddelelse af karakter pr studerende.
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeeksamen
    Max antal i gruppe
    4
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Bedømmelseskriterierne for eksamen er læringsmålene for fagelementerne Indlejrede systemer, Programmering, samt Projektstyring og forretningsforståelse. Eksamen er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen, og der gives en samlet karakter for projektrapport, IoT-produkt og den mundtlige præstation, som baseres på en helhedsvurdering.
    Tidsmæssig placering
    1. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som 1. forsøg.
    Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige projekt, samt forbedre produktet, hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.