Sjællands Erhvervsakademi

Mulitmedieproduktion 2

2025/2026
Engelsk titel
Multimedia production 2
Uddannelse
Multimediedesigner
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
2. Semester
Fagets varighed
2 semestre
ECTS
30
Uddannelseselement
Obligatorisk fag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår og Forår
Undervisningens lokation
Køge
Nykøbing Falster
Slagelse
Fagkode
45092000
Fagansvarlig
Sissel Quistgaard Pagh
Annette Finnsdottir
  • Indhold og formål
    Fagelementet beskæftiger sig med erhvervets anvendte principper for design, programmering og vedligeholdelse af komplekse digitale brugergrænseflader og medieproduktioner. Fagelementet fokuserer på at skabe sammenhæng mellem praksisnære problemstillinger og løsninger ved hjælp af teambaseret udvikling, teknologier til programmering, teori og metode til håndtering af komplekse designprocesser, brugercentrerede metoder og teknologier til udvikling af brugeroplevelser, samt data-, teori- og teknologibaseret produktion af indhold. Der fokuseres ydermere på bæredygtighed, balancen mellem forretningens og brugernes behov, samt erhvervets aktuelle anvendelse af teknologier til sikker lagring og udveksling af data.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    Brugergrænseflader
    • forståelse af praksisnære metoder, principper og værktøjer til planlægning og estimering af afgrænsede udviklingsopgaver og -processer
    • udviklingsbaseret viden om aktuelle programmeringsparadigmer med relevans for frontend-udvikling i praksis
    • forståelse af erhvervets anvendte teorier, principper og metoder til design af brugergrænseflader

    Brugeroplevelser
    • udviklingsbaseret viden om metoder og værktøjer til brugercentrerede designprocesser, der anvendes i erhvervet
    • forståelse af centrale, praksisnære principper, teorier og teknologier til design og udvikling af digitale brugeroplevelser

    Indhold
    • udviklingsbaseret viden om erhvervets anvendelse af værktøjer og data til optimering af digital medieproduktion
    • forståelse af central anvendt teori og metode til planlægning og produktion af udvalgte typer af digitalt indhold under hensyntagen til bæredygtighed

    Forretning
    • forståelse af virksomhedens forretningsmæssige grundlag og multimediedesignerens varetagelse af afgrænsede funktioner i erhvervets praksis
    • udviklingsbaseret viden om betydningen af data og datahåndtering for virksomheden som forretning.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    Brugergrænseflader
    • udvælge og anvende praksisnære udviklingsmetoder og -modeller til styring af team-baserede arbejdsprocesser
    • vurdere praksisnære problemstillinger, håndtere komplekse designprocesser og implementere teoribaserede løsninger
    • udvælge og anvende centrale principper og teknologier til programmering, realisering og vedligeholdelse af komplekse brugergrænseflader under hensyntagen til ressourceoptimering
    • vurdere og behandle visuelt materiale til at sikre et konsistent udtryk i grænseflader
    • dokumentere centrale udviklings- og designprocesser og formidle dem til samarbejdspartnere og brugere
    • anvende centrale teknologier og formater til præsentation af data
    • vurdere og anvende erhvervets aktuelle teknologier til sikker lagring, strukturering og udveksling af data.

    Brugeroplevelser
    • vurdere praksisnære problemstillinger samt udvælge og anvende brugercentrerede metoder og værktøjer til kompleks digital medieproduktion
    • udvælge og kombinere centralt anvendte teorier, metoder og teknologier til design, implementering og evaluering af digitale brugeroplevelser under hensyntagen til bæredygtighed
    • formidle og redegøre for løsningsmuligheder til brugere og samarbejdspartnere

    Indhold
    • vurdere og implementere relevante indholds- og udtryksformer i digital medieproduktion
    • vurdere og anvende data, teori og metode til organisering, strukturering og produktion af indhold
    • anvende centrale praksisnære teknologier til håndtering og visning af digitalt indhold
    • evaluere og formidle digital indholdsproduktion til interessenter med faglig indsigt

    Forretning
    • i samarbejde med virksomheder håndtere digital medieproduktion og navigere mellem både forretningsmæssige og brugerbaserede behov

    Teknologi
    • anvende udvalgte aktuelle teknologier og digitale tendenser med relevans for multimediedesignerens praksis.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere kompleks udvikling, produktion og vedligeholdelse af brugergrænseflader, brugeroplevelser og indhold i digital medieproduktion under hensyntagen til bæredygtighed
    • deltage i faglige og tværfaglige teambaserede arbejdsprocesser med en reflekteret tilgang til brugernes og forretningens behov
    • under vejledning tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervets praksis.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    2. semesterprøve
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Det er en forudsætning for at indstille sig til 2. semesterprøve, at den studerende har afleveret og fået godkendt 3 anviste opgaver på 2. semester. Semestrets opgaver ligger på Moodle og bliver tilgængelige for de studerende ved opgavestart.
    Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Den digitale løsning produceres af de studerende. Se retningslinjer på læringsplatform for yderligere formkrav.
    Procesrapporten udarbejdes ligeledes af de studerende og skal indeholde:
    • Forside med projektets titel, navn på alle i projektgruppen samt URL til digital løsning og til andre relevante digitale produkter.
    Procesrapporten må have et maksimalt omfang på 10 normalsider uanset antal gruppemedlemmer. En normalside er 2.400 tegn inklusive mellemrum og eventuelle fodnoter, og omfanget er eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og bilag.
    Hvis en opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    Varighed varierer efter gruppestørrelse
    Der afsættes 15 minutter til den fælles del af den mundtlige eksamen og efterfølgende eksamineres den studerende 15 minutter individuelt. Der er afsat 5 min til votering samt meddelelse af karakter.
    ECTS
    30
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et eller flere produkter. Alle hjælpemidler tilladt.
    Ved produkter forstås forskellige typer af digitale løsninger, der udarbejdes i gruppe på 2-4 studerende (studieleder kan i enkelte velbegrundede tilfælde give dispensation for dette) og en procesrapport, Digitale løsninger og procesrapport danner udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination.
    Den mundtlige del består i en kombineret gruppe- og individuel eksamen, hvor gruppen indleder med at præsentere og perspektivere digital løsning og procesrapport, hvorpå de studerendes eksamineres individuelt.
    Der afsættes 15 minutter til den fælles del af den mundtlige eksamen og efterfølgende eksamineres den studerende 15 minutter individuelt. Der er afsat 5 min til votering samt meddelelse af karakter.
    Alle delelementer indgår i den samlede bedømmelse, se også under ”Bedømmelseskriterier”.
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeeksamen
    Max antal i gruppe
    4
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Bedømmelseskriterierne for 2. semesterprøven er læringsmålene for fagelementet Multimedieproduktion 2.

    Eksamen bedømmes eksternt efter 7-trinsskalen, og der gives en samlet karakter for procesrapport, digital løsning og den mundtlige præstation, som baseres på en helhedsvurdering.
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som 1. forsøg. Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige og digitale produkt forud for syge- og reeksamen.
    Omfanget af det redigerede produkt må ikke overstige det maksimale omfang angivet under formkrav.