Sjællands Erhvervsakademi

Hands-on Digital Markedsføring (Roskilde)

2025/2026
Engelsk titel
Hands-on Digital Markedsføring (Roskilde)
Uddannelse
Markedsføringsøkonom
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
3. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
10
Uddannelseselement
Valgfag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår og Forår
Undervisningens lokation
Roskilde
Fagkode
45009000
Fagansvarlig
Daniel Præstbro Nielsen
Charlotte Torp Jensen
  • Indhold og formål
    Valgfaget er et intensivt og praksisnært forløb, hvor du gennem konkrete opgaver lærer at omsætte teori til handling inden for digital markedsføring. Du udvikler dine kompetencer ved at opbygge og optimere din egen online tilstedeværelse – via din personlige hjemmeside – så du samtidig styrker din personlige branding og kan fremvise dine digitale kompetencer.
    Undervejs får du indblik i en bred vifte af værktøjer og teknikker, der hjælper dig med at differentiere dig på markedet og fremhæve dine styrker. Du opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for planlægning, håndtering og udarbejdelse af en hjemmeside samt relaterede emner inden for digital markedsføring som SEO, SEM, content marketing, mobilvideo, podcast og digital jura mm. Denne viden giver dig samtidig indblik i virksomheders strategiske afsæt og forståelse for målgruppens digitale kunderejse.
    Du arbejder løbende med din individuelle hjemmeside og producerer indhold, der skal uploades og præsenteres her. Det er et intensivt forløb, hvor du får opgaver undervejs, som afspejler de konkrete digitale opgaver, virksomheder arbejder med i praksis.
    Emner og opgaver: Du vil bl.a. arbejde med følgende områder (alle emner indgår som portfolio-opgaver, som skal fremgå på din hjemmeside):

    • Udarbejdelse af en personlig WordPress-hjemmeside: herunder kontaktformular, sikkerhed, privatlivs- og cookiepolitik mm.
    • LinkedIn og personlig branding.
    • UX (User Experience) / digitale kunderejser.
    • Søgemaskineoptimering (SEO) – udvidet.
    • Inbound marketing / content marketing (blogs).
    • Podcast og audiogram.
    • Mobilvideo.
    • Organisk SOME.
    • Digital reklame og annoncering (SEM).
    • ChatGPT og andre AI-værktøjer.
    • Digital jura.

    Valgfagets forløb: Det er et værkstedsfag, hvor du arbejder med praksisorienterede, hands-on opgaver i undervisningen, og der forventes derfor fremmøde/deltagelse i undervisningen. Der inviteres gæsteundervisere ind undervejs i forløbet og vi kan have besøg af virksomheder fra branchen, der giver indblik i, hvordan området bevæger sig og bruges i praksis. Du skal selv udarbejde løsninger i de præsenterede værktøjer og får løbende feedback på dit arbejde fra både undervisere og medstuderende. De opgaver, du løser undervejs, udgør din portfolio og bliver indholdet på din hjemmeside. Det er også disse opgaver samt din hjemmeside, du går til eksamen i, som en del af eksamen i valgfaget “Hands-on Digital Markedsføring”.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:

    • Viden om centrale digitale marketingbegreber og den overordnede strategiske betydning af markedsføring i en virksomhed.
    • Viden om den digitale strategis rolle og relevans for forretningsudvikling.
    • Viden om metoder og tilgange til digital markedsføring (herunder SEO, SEM, content marketing m.m.).
    • Viden om grundlæggende lovgivning og etiske retningslinjer for håndtering af data, billeder og permissions.
    • Viden om præsentation af fagligt materiale i en digital kontekst.
    • Viden om anvendelse af data til at understøtte digitalisering og beslutningstagning i organisationen.
    Færdigheder
    Den studerende kan:

    • Anvende digitale marketingbegreber, modeller og teorier for at vurdere og forbedre virksomheders salgspotentiale online.
    • Vurdere hvilke typer af content, der understøtter en virksomheds digitale strategi.
    • Analysere brugeroplevelse (UX) og foreslå konkrete forbedringer.
    • Vurdere og optimere en virksomheds placering i søgemaskiner samt identificere relevante indsatsområder.
    • Udarbejde og begrunde annonce- og reklamekampagner i digitale medier.
    • Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmodeller til både samarbejdspartnere og brugere.
    • Anvende digitale værktøjer til content management (CMS), herunder WordPress.
    • Benytte AI-værktøjer (fx ChatGPT) til SEO-analyse og indholdsproduktion.
    • Vurdere om markedsføringsindsatsen er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
    Kompetencer
    Den studerende kan:

    • Anvende digitale marketingbegreber, modeller og teorier for at vurdere og forbedre virksomheders salgspotentiale online.
    • Vurdere hvilke typer af content, der understøtter en virksomheds digitale strategi.
    • Analysere brugeroplevelse (UX) og foreslå konkrete forbedringer.
    • Vurdere og optimere en virksomheds placering i søgemaskiner samt identificere relevante indsatsområder.
    • Udarbejde og begrunde annonce- og reklamekampagner i digitale medier.
    • Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmodeller til både samarbejdspartnere og brugere.
    • Anvende digitale værktøjer til content management (CMS), herunder WordPress.
    • Benytte AI-værktøjer (fx ChatGPT) til SEO-analyse og indholdsproduktion.
    • Vurdere om markedsføringsindsatsen er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Prøve i Hands-on Digital Markedsføring
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Link til din personlige hjemmeside skal uploades i Wiseflow senest 10 dage før eksamen.
    Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
    Valgfagseksamen
    Ja
    Prøveform
    Mundtlig eksamen
    Eksamen er en individuel, mundtlig eksamination af 30 minutters varighed inkl. votering.
    Forbederedelsestid
    Ingen forberedelse
    Varighed
    30 minutter
    ECTS
    10
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Eksaminationen tager udgangspunkt i din personlige hjemmeside og de tilhørende portfolio-opgaver, du har udarbejdet under valgfaget.

    Eksamen omfatter:

    • Præsentation af din hjemmeside – her demonstrerer du de funktionaliteter, opgaver og refleksioner, som er udarbejdet i undervisningen (jf. udleveret liste).
    • Gennemgang af en WordPress-funktionalitet – du trækker én funktionalitet ved den mundtlige eksamen og præsenterer den.
    • Præsentation af et digitalt emne – du trækker ét emne ved den mundtlige eksamen fra din portfolio og fremhæver centrale pointer eller problemstillinger.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk/Engelsk
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for vurdering
    Eksamen bedømmes med intern censur. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen, baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde (hjemmesiden/portfolio) og den mundtlige præstation. Der lægges vægt på, i hvor høj grad du opfylder valgfagets læringsmål. Der gives en individuel karakter.
    Tidsmæssig placering
    3. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Link til hjemmesiden (samme som ved ordinær eksamen) skal uploades i Wiseflow inden for den frist, der er angivet for syge- og reeksamen – dette er en forudsætning for at deltage.