Sjællands Erhvervsakademi

Bachelorprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Bachelor project
Uddannelse
Digital Konceptudvikling
Uddannelsesniveau
Top Up-Bachelor
Startsemester
3. Semester
Fagets varighed
3 semestre
ECTS
15
Uddannelseselement
Bachelorprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
41453001
Fagansvarlig
Lars Bo Løfgreen
Annette Finnsdottir
  • Indhold og formål
    Bachelorprojektet dokumenterer, sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
    Bachelorprojektet skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • udviklingsbaseret viden om trends, teori, metode og praksis inden for udvikling og anvendelse af digitale koncepter og forretningsmodeller
    • udviklingsbaseret viden om lovgivnings betydning for udvikling af digitale koncepter
    • forståelse for og kan reflektere over teknologiens indvirkning og muligheder i et forretningsmæssigt perspektiv og som element i et digitalt koncept
    • forståelse for og kan reflektere over forskellige former for brugerundersøgelse i relation til videnskabelig metode og videnskabsteori
    • forståelse for og kan reflektere over det videnskabsteoretiske grundlag for valg og anvendelse af metoder.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • mestre metoder og redskaber til kompleks databaseret analyse af trends, forretning, brugere og praksis, og hermed udvikle og afprøve værdiskabende digitale koncepter
    • mestre en metodisk tilgang til udvikling af digitale koncepter, herunder digitale brugeroplevelser og værdiskabelse
    • vurdere og argumentere for valg af løsning i forhold til brugere, brugeradfærd, udviklingsproces, teknologi, bæredygtighed, værdiskabelse og forretningspotentiale
    • anvende en metodisk tilgang til kommunikation til understøttelse af brugeroplevelsen
    • vurdere eksisterende koncepter og formidle løsningsforslag til optimering af disse til samarbejdspartnere og virksomheder.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til forretningsorienteret digital konceptudvikling med begrundet valg i relevante teknologier, brugerindsigter og under hensyntagen til virksomhedens strategiske grundlag
    • selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder om udvikling af digitale koncepter og påtage sig ansvar indenfor rammerne af en professionel etik
    • Identificere egne læringsbehov og fortsatte udvikling af viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen som digital konceptudvikler.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Bachelorprojektet
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Rapportens omfang:
    • Rapport på maksimalt 30 normalsider eksklusive bilag (1 person)
    • Rapport på maksimalt 40 normalsider eksklusive bilag (2 personer)
    • Rapport på maksimalt 50 normalsider eksklusive bilag (3 personer)
    En normalside er 2400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter.
    Forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri.


    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    40 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt.
    Eksamen med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet individuelt eller i en gruppe af op til 3 studerende.

    Alle delelementer indgår i den samlede bedømmelse, se bedømmelseskriterier for yderligere uddybning.

    Den studerende skal specialisere sig inden for et relevant område af digital konceptudvikling, herunder skal den studerende tilegne sig og anvende ny teori uden for uddannelsens læringsmål i specialiseringen.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeeksamen
    Max antal i gruppe
    3
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Læringsmålene for uddannelsen, se den nationale del af studieordningen.
    Eksamen bedømmes eksternt efter 7-trinsskalen og der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af det afleverede, præsentation og individuel eksamination.
    Den grafiske udformning af rapport skal demonstrere, at den studerende er i stand til at udvikle og implementere et passende afleveringsdesign.
    Tidsmæssig placering
    3. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som 1. forsøg. Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige produkt, hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.
    Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der
    var grundlag for i den ordinære eksamen, eller en ny problemstilling.

    Syge- og reeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester.

    Hvis institutionen vurderer, at den studerende har deltaget i et gruppeprojekt i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel eksamen med udgangspunkt i gruppens projektarbejde.

    Hvis institutionen vurderer, at den studerende ikke har deltaget i et gruppeprojekt i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes reeksamen som individuel projekteksamen.