Sjællands Erhvervsakademi

Praktik

2025/2026
Engelsk titel
Internship
Uddannelse
Digital Konceptudvikling
Uddannelsesniveau
Top Up-Bachelor
Startsemester
3. Semester
Fagets varighed
3 semestre
ECTS
15
Uddannelseselement
Praktik
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
41453000
Fagansvarlig
Lars Bo Løfgreen
Annette Finnsdottir
  • Indhold og formål
    Se læringsmål for praktikken
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • udviklingsbaseret viden om og forståelse for praktikvirksomhedens strategi, og forretningsmodel, herunder tilgang til bæredygtighed.
    • forståelse for og kan reflektere over praktikvirksomhedens anvendelse af teknologi og brug af digitale koncepter.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • anvende praktikvirksomhedens metoder og redskaber til skabelse og vedligeholdelse af virksomhedens digitale koncepter
    • erhverve sig de færdigheder, der knytter sig til arbejdet i praktikvirksomheden
    • vurdere praktikvirksomhedens problemstillinger samt udvælge og begrunde løsningsforslag hertil
    • formidle praktikvirksomhedens problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i praktikvirksomheden med udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens digitale koncepter
    • selvstændigt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder i praktikvirksomheden og påtage sig ansvar for opgaveløsning med en professionel etik
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer som led i praktikken.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Praktikprøven
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Den studerende skal opfylde betingelserne i den gældende praktikguide for uddannelsen samt have gennemført et praktikforløb. Praktikguiden forefindes på uddannelsens kommunikationsplatform.
    Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Rapporten skal indeholde referencer til den studerendes praktikblog og have et omfang af 4 til 6 normalsider (2400 anslag pr. side inklusive mellemrum), eksklusive forside, indholdsfortegnelse og bilag.
    Praktikrapporten skal gennem beskrivelse, analyse og diskussion gøre rede for følgende aspekter:
    • praktikvirksomheden (forretningsområde, organisation, forretningsmodel mv.)
    • læringsmål, inkl. evt. ændringer.
    • udførte arbejdsopgaver.
    • udfordringer ifm. praktikken.
    • brug af uddannelsens teorier, metoder mv. ifm. praktikken.
    • praktikkens udbytte set i lyset af de opstillede læringsmål.

    Varighed
    25 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt.
    Eksamen evaluerer den studerendes individuelle læringsmål, der forud for praktikforløbet er fastlagt af den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen.
    Alle delelementer indgår i den samlede bedømmelse, se bedømmelseskriterier for yderligere uddybning.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for vurdering
    Eksamen er intern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Der gives en samlet bedømmelse ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation (praktikrapport, præsentation og eksamination).

    Den mundtlige del af eksamen har til formål at vurdere den studerendes arbejdsindsats og udbytte set i forhold til de opstillede læringsmål.
    Den grafiske udformning af praktikrapport skal
    Tidsmæssig placering
    3. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Hvis ikke du består din praktikprøve, har du mulighed for en omprøve. Grundlaget for omprøven beror på en faglig vurdering:
    • Skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet, etableres et nyt praktikforløb.
    • Skyldes bedømmelsen manglende beskrivelse, analyse og diskussion, gennemføres ny praktikprøve efter ca. 4 uger med mulighed for at redigere det skriftlige produkt.
    • Skyldes omprøve sygdom er der ikke mulighed for at redigere i det skriftlige produkt.