Sjællands Erhvervsakademi
Permalink ‏

Frontend webudvikling med React & intro til Next.js

2026/2027
Engelsk titel
Frontend webudvikling med React & intro til Next.js
Uddannelse
Webudvikling
Uddannelsesniveau
Top Up-Bachelor
Startsemester
2. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
7
Uddannelseselement
Valgfag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår og Forår
Undervisningens lokation
Roskilde
Fagkode
41349001
Fagansvarlig
Sissel Quistgaard Pagh ‏
  • Indhold og formål
    Dette valgfag giver dig en dybdegående forståelse af frontend-udvikling ved hjælp af React, et af de mest populære JavaScript-biblioteker til opbygning af brugergrænseflader. Du vil lære at bygge komponentbaserede applikationer, der er skalerbare og vedligeholdelsesvenlige, og hvordan man bruger Redux til effektivt at håndtere applikationens state. Derudover introducerer vi Next.js for at give en forståelse af, hvordan det kan bruges til at håndtere routing og server-side rendering (SSR), men hovedfokus vil være på React. Kurset kræver basalt kendskab til JavaScript.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • Viden om React som JavaScript-bibliotek, og hvordan det bruges til at bygge komponentbaserede applikationer.
    • Viden om React’s state management via props og hooks samt en dybdegående forståelse af Redux til håndtering af global state.
    • Viden om grundlæggende introduktion til Next.js, med fokus på routing og enkel server-side rendering.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • Udvikle komponentbaserede applikationer ved hjælp af React.
    • Implementere Redux til at styre global state på en skalerbar og vedligeholdelsesvenlig måde i React-applikationer.
    • Implementere grundlæggende routing ved hjælp af Next.js for at styre navigationen i applikationen.
    • Anvende komponent-baseret udvikling til at opbygge vedligeholdelsesvenlige applikationer.
    • Forstå, hvordan Next.js kan udvide funktionaliteten i React til at håndtere server-side rendering i en simpel applikation.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • Designe og udvikle frontend webapplikationer med React som primært bibliotek.
    • Arbejde med komponent-baseret udvikling til at opbygge vedligeholdelsesvenlige applikationer.
    • Håndtere kompleks state management ved hjælp af Redux for at skabe skalerbare applikationer.
    Håndtere state og props i React til at skabe dynamiske brugergrænseflader.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål.

    Specialiseringsdelen består af et valgfagsmodul (som hovedregel de studerendes valgfag med førsteprioritet) + to specialiseringsmoduler (som hovedregel de studerendes valgfag med anden- og tredjeprioritet).

    Dette betyder, at eksamen for dette valgfag enten kan være en valgfagseksamen eller en specialiseringseksamen.
    Eksamen i specialiseringsmodul
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Den studerende har gennemført de obligatoriske studieaktiviteter. Studieaktiviteterne fremgår af semesterplanen, som er udarbejdet af fagets underviser. Alle obligatoriske opgaver/studieaktiviteter skal være afleveret senest 10 dage før eksamen.

    Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
    Valgfagseksamen
    Ja
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Individuel, mundtlig eksamen med afsæt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt.
    Eksamen tager udgangspunkt i et projekt (synopsis + prototype inkl. screencast), som den studerende har afleveret.
    Der er afsat 10 minutter til præsentation, 15 minutter til eksamination/dialog og 5 minutter til votering og karaktergivning.
    Formkrav
    • Indledning
    • Problemformulering
    • Planlægning (tidsplan)
    • Sammenfatning (besvarelse af spørgsmålet/spørgsmålene i problemformuleringen)
    • Konklusion
    • Litteraturliste
    • Bilag (max 5 sider)


    Synopsen må max fylde 10 normalsider. En normalside består af 2400 tegn, inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medregnes ikke. Ud over dokumentation af prototypen som en del af synopsen skal der også afleveres en screencast (videofil), hvor den studerende kører prototypen samtidig med forklaringer.

    Hvis projektet ikke opfylder formalia (se ovenstående), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    30 minutter
    ECTS
    10
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Intern censur
    Kriterier for bedømmelse
    Eksamen bedømmes internt.
    Der gives individuel karakter efter 7-trinsskalaen, hvor projektet (synopsis + screencast) og den mundtlige del indgår i en helhedsbedømmelse.
    Tidsmæssig placering
    2. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Reeksamen svarer til ordinær eksamensform.
    Den studerende har mulighed for at redigere projektet (synopsis + screencast), hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.