Sjællands Erhvervsakademi

Autoteknisk analyse

2025/2026
Engelsk titel
Automotive technical analysis
Uddannelse
Autoteknolog
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
1. Semester
2. Semester
3. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
10
Uddannelseselement
Obligatorisk fag
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Efterår og Forår
Undervisningens lokation
Køge
Fagkode
41292001
Fagansvarlig
René Kærlund Østergaard
Torben Jano
  • Indhold og formål
    Fagelementet omhandler autoteknisk analyse og diagnoseteknik, statistiske- og tekniske beregninger, samt teknisk dataanvendelse og dataopsamling fra køretøjernes styresystemer.
    Fagområdet beskæftiger sig med diagnose, teknisk kommunikation, opsamling og anvendelse af data i relation til både online- og erfaringsbaseret diagnose og analyse, behovsafdækning af kørselsbehov og udvælgelse af forskellige energiløsninger, relevante statistiske- og tekniske beregninger. Dette med fokus på den grønne omstilling og forståelse af den data, der fremkommer af de forskellige analyser.
    Fagområdet indeholder principper for datakommunikation vedrørende online-diagnose og køretøjsflåde- og ruteoptimering samt arbejdet med anvendelse- og udvælgelse af forskelligartede it-baserede løsninger, herunder udvælgelse af udstyr til dataopsamling og forståelse for hvordan det anvendes og indgår i løsninger.
  • Læringsmål
    Viden
    Den studerende har:
    • udviklingsbaseret viden om autoteknisk analyse, online- og erfaringsbaseret diagnoseteknikker og -værktøjer til opsamling og håndtering af data, herunder teknisk matematik.
    • forståelse for autoteknisk analyse og tekniske beregninger til behovsafdækning af kunders kørsels- og energikildebehov ift. den grønne omstilling, samt sammenhænge mellem fejltyper og mulige årsager, herunder it-baserede løsninger.
    Færdigheder
    Den studerende kan:
    • anvende autotekniske analyser og teknisk matematik til at opstille løsningsforslag for omstilling til grønne energikilder, køretøjsflådeoptimering, ruteoptimeringer og online- og erfaringsbaseret diagnose.
    • vurdere løsningsmodeller i relation til autotekniske analyse og diagnoseteknikker til rådgivning af kunden, samt finde anvendelige værktøjer til onlinediagnose, køretøjsflåderådgivning og opsamling af data.
    • formidle løsningsmuligheder i relation til den grønne omstilling med anvendelse af autoteknisk analyse til samarbejdspartnere og brugere fx i forbindelse med energirådgivning.
    Kompetencer
    Den studerende kan:
    • håndtere udviklingsorienteret opgaver iht. kravspecifikationer, køretøjsflådeoptimering, ruteoptimering og online- og erfaringsbaseret diagnoser.
    • varetage rådgivning af kunder iht. valg af energikilder som fx at udarbejde TCO- og TCM-beregninger ift. omstilling til grønne energiløsninger.
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet, virksomheden, bæredygtighed og den grønne omstilling.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Fagets eksamener er beskrevet på et andet fag
    41292000