Sjællands Erhvervsakademi

Afsluttende eksamensprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Final Exam Project
Uddannelse
Byggetekniker
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
15
Uddannelseselement
Afsluttende eksamensprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Forår og Efterår
Undervisningens lokation
Næstved
Fagkode
40714001
Fagansvarlig
Mathias Munkholm Jensen
Kim Bergmann Kirsborg
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling.
    Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den
    studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen
    godkender problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede har:
    • viden om og forståelse for de af professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for projektering, planlægning, udførelse, samt drift og vedligeholdelse af bygge- og anlægsopgaver
    • viden om professionsrelevante begreber og metoder, samt metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder professionens anvendelse af digitale medier og værktøjer
    • viden om professionens principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation
    • viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv
    • viden om sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver
    Færdigheder
    Den uddannede kan:
    • anvende de for professionen relevante metoder til projektering, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale værktøjer, standarder og systemer
    • vurdere teknologiske, organisatoriske og samfundsmæssige forhold i forbindelse med projektering af byggeri, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed
    • vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger
    • formidle praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere
    • vurdere sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i udformning af mindre komplekse byggeprojekter
    Kompetencer
    Den uddannede kan:
    • deltage i planlægningen, projekteringen, udførelsen og styring af bygge- og/eller anlægsopgaver i samarbejde med andre professionelle, herunder parter med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund
    • deltage i kommunikationen mellem byggeriets parter om projektering, udbud og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, og kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang
    • tilegne sig teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden til løsning af praksisnære problemstillinger
    • håndtere bæredygtige, sociale, kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af bygge- og/eller anlægsopgaver
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    • Aflevering af det afsluttende eksamensprojekt, som skal opfylde formkrav stillet af underviserne på de respektive fag, og være afleveret rettidigt på WISEflow
    • Prøven afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige prøver på uddannelsen er bestået.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Portfolien består af et udvalg af filer og udskrevne dokumenter fra projektet. I digital form afleveres portfolien som ZIP-mappe på WISEflow inden prøvens afvikling.

    Den afleverede mappe på WISEflow skal indeholde de filer, som den studerende har udarbejdet til projektet samt et slideshow til en mundtlig præsentation. Filerne navngives efter retningslinjerne i de standarder og publikationer, som benyttes i undervisningen. På WISEflow skal der afleveres en dokument- og tegningsliste som hovedaflevering (pdf) og som ekstramateriale afleveres ZIP-mappen med portfolien.

    Til afviklingen af prøven er der krav om, at der udskrives medbringes et udvalg af hovedtegningerne plan, snit og facader samt detaljer. Disse kan evt. hænges op på en eller flere tavler. Formålet med udskrifterne er primært at dokumentere, at tegningerne har en udskriftskvalitet, der gør dem læsbare.

    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Vejledende tidsramme for eksamensafviklingen:

     AktivitetAfsat tid
    a.Skift. Velkommen og udlevering/gennmsyn af materiale10 min.
    b.Fremlæggelse15 min.
    c.Eksamination30 min.
    d.Votering10 min.
     I alt65 min.
    Varighed
    65 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Forudsætningskravet skal være opfyldt minimum 10 dage inden datoen for prøven. Mundtlig prøve med udgangspunkt i en portfolio. Alle hjælpemidler er tilladt.
    Prøven afvikles som en individuel, mundtlig prøve. Den tager udgangspunkt i en portfolio, dvs. den studerendes udarbejdede skriftlige dokumenter, tegninger, m.m. fra det valgte eksamensprojekt
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk/Engelsk
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Bedømmelseskriterierne for prøven baserer sig på den studerendes evne til at opfylde slutmålene for uddannelsen. Se national studieordning for byggeteknikeruddannelsen.
    Der gives en karakter som baseres på en helhedsvurdering af portfolioen og den mundtlige del.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Prøven afvikles i slutningen af semesteret. Nærmere information om frist for aflevering gives på WISEflow.
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Den studerende har mulighed for at redigere portfolioen, hvis omprøve skyldes, at tidligere forsøg ikke er bestået.