Virksomhedsophold eller minispeciale
2025/2026- Indhold og
formålFormålet er dels at give den studerende mulighed for at tone sin uddannelse med egne interesseområder
inden for professionens teori og/eller praksis, og dels at forberede den studerende på udfordringerne i forbindelse med håndteringen af skriftlige arbejder både ifm. praktikopholdet i 6. semester og ifm. specialerapporten i 7. semester.
Den studerende skal ud fra et virksomhedsophold på en professionsrelevant virksomhed eller en problemformulering om et professionsrelevant emne tilegne sig ny viden om professionens teori og/eller praksis.
Arbejdet skal i begge tilfælde munde ud i større skriftligt arbejde, som afleveres efter emneugerne.
Valgfaget introduceres ved semesterstart hvor den studerende skal finde en professionsrelevant virksomhed eller et professionsrelevant emne. Herefter fortsættes undervisningen som ugentlige vejledningssessioner, der afvikles online, frem til emneugerne midt i semesteret, hvor den studerende enten er på ophold i
den valgte virksomhed eller skriver sit minispeciale. - LæringsmålVidenDen studerende har:
• udviklingsbaseret viden om den valgte virksomhedstype eller det valgte emne i relation til professionen
• forståelse for og kan reflektere over sammenhænge og forskelle mellem metodisk tilgang og dataindsamling i forhold til valg af emne eller virksomhedstypeFærdighederDen studerende kan:
• mestre udviklingsbaserede metoder til skriftligt arbejde
• vurdere udviklingsbaserede IT-faciliteter til håndtering af større skriftlige arbejder samt opstille samt begrunde og vælge relevante serviceafsnit i større skriftlige arbejder
• formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmodeller i relation til det valgte emne eller den valgte virksomhedstype til samarbejdspartnere og brugereKompetencerDen studerende kan:
• håndtere udviklingsbaserede kommunikationssituationer i professionens praksis
• deltage selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
• identificere egne vidensbehov og selvstændigt tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den valgte virksomhedstype eller det valgte emne. - EksamenLæringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmålVirksomhedsophold eller minispecialeForudsætninger for indstilling til eksamenVirksomhedsophold: Det forudsættes, at den studerende har deltaget i virksomhedsopholdet.
Minispeciale: Ingen
Manglende opfyldelse af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.ValgfagseksamenJaPrøveformSkriftlig afleveringFormkravDen studerende afleverer et større skriftligt arbejde med serviceafsnit i overensstemmelse med ”normalstrukturen” i en rapport – dvs. forside, forord, indholdsfortegnelse, indledning, hovedafsnit, konklusion/afsluttende refleksion, referenceliste og bilag. I hovedafsnittene beskrives og illustreres, hvordan arbejdet med informationssøgning ift. virksomhedsopholdet eller emnet/problemformuleringen er forløbet – både før og under emneugerne.
Omfanget af minispecialet er maks. 15 normalsider og omfanget af rapporten om virksomhedsopholdet er maks. 10 normalsider, hvor en normalside defineres som 2400 tegn inkl. mellemrum. Bilag, forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilagsliste tæller ikke med. Som obligatoriske bilag vedlægges logbog over arbejdet i valgfaget før og under emneugerne, samt – hvis den studerende har valgt virksomhedsophold – den underskrevne aftale om opholdet med virksomheden. Opgaven kan udfærdiges på engelsk efter aftale med studielederen. Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.
Varighed30 minutterECTS5Der udleveres en opgave inden eksamenNejEksamens tilrettelæggelse og indholdSkriftlig eksamen – alle hjælpemidler er tilladt. Eksamen er individuel og tilrettelægges som et større skriftligt arbejde, der ikke kan afleveres som gruppe.Individuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)HjælpemidlerAlle hjælpemidlerKarakterskala7-trins skalaBedømmelsestypeIntern censurKriterier for vurderingIntern censur, individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelseskriterierne for eksamen baserer sig på den studerendes evne til at opfylde læringsmålene for det valgte emneugeforløb. I bedømmelsen indgår det faglige indhold, som omfatter dels refleksion over den indsigt den studerende har opnået på virksomhedsopholdet og dels relevansen og aktualiteten af de anvendte kilder samt analyse og konklusion i forhold til problemformuleringen i minispecialet. I bedømmelsen indgår ligeledes i begge tilfælde også formidlingen, som omfatter sprog, korrektur, layout og typografi.Tidsmæssig placering3. Semester4. Semester5. SemesterMulighed for at søge om særlige vilkårLæs mere om særlige vilkår på -> MoodleSyge- og reeksamenDer gælder samme regler som for den ordinære eksamen