Sjællands Erhvervsakademi

Afsluttende eksamensprojekt

2025/2026
Engelsk titel
Final Exam Project
Uddannelse
Handelsøkonom
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
15
Uddannelseselement
Afsluttende eksamensprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningens starttidspunkt
Forår
Undervisningens lokation
Næstved
Fagkode
40684000
Fagansvarlig
Carsten Lund
Anne Oppermann Helverskov
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede handelsøkonom har:
    • udviklingsbaseret viden om virksomhedens interne og eksterne situation, herunder betydningen af virksomhedens økonomiske forhold samt viden om den bæredygtige udvikling
    • forståelse for virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle muligheder i forbindelse med logistik, indkøb, salg og markedsføring
    Færdigheder
    Den uddannede handelsøkonom kan:
    • anvende centrale teorier og modeller inden for indkøb, logistik, salg og markedsføring i forhold til et internationalt, nationalt eller digitalt marked.
    • vurdere praksisnære problemstillinger og opstille bæredygtige løsningsforslag i forhold til virksomheden handel
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag internt og eksternt
    Kompetencer
    Den uddannede handelsøkonom kan:
    • indgå i virksomhedens forskellige processer i forhold til handel på et internationalt, nationalt eller digitalt marked
    • håndtere udviklingsorienterede situationer i forbindelse med virksomhedens faglige og tværfaglige samarbejder både internt og eksternt
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomhedens handel.
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået.
    Prøveform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Formkrav

    Den skriftlige eksamensbesvarelse udgør for 1 studerende max 33 normalsider (á 2.400 anslag inkl. mellemrum og ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag). I tilfælde af 2 studerende tillægges 12 normalsider til det maksimale sidetal.

    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    45 minutter
    ECTS
    15
    Der udleveres en opgave inden eksamen
    Nej
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt. Alle hjælpemidler tilladt.

    Til den afsluttende eksamen vil det afsluttende eksamensprojekt danne grundlag for den mundtlige eksamen.

    Den mundtlige eksamen har en varighed på max. 45 minutter (inkl. votering).
    Såvel den skriftlige som den mundtlige del af eksamen foregår individuelt.
    I tilfælde hvor to studerende arbejder i samme virksomhed, kan der dog søges om ekstraordinær godkendelse af samarbejde om projektet hos studielederen. Godkendelse betinges af relevans, samt en nøje angivelse af hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit i projektet. Den mundtlige del af eksamen foregår stadig individuelt.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for vurdering
    Eksamen bedømmes eksternt efter 7-trinsskalen og der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige del af eksamen.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Samme grundlag som 1. forsøg. Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige produkt, hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.