Sjællands Erhvervsakademi
Permalink

Afsluttende eksamensprojekt

2026/2027
Engelsk titel
Afsluttende eksamensprojekt
Uddannelse
Operationel cybersikkerhed
Uddannelsesniveau
Erhvervsakademi
Startsemester
4. Semester
Fagets varighed
1 semester
ECTS
10
Uddannelseselement
Afsluttende eksamensprojekt
Undervisningsprog
Dansk
Undervisningen vil primært bestå af
Afsluttende projekt
Undervisningens starttidspunkt
Forår
Undervisningens lokation
Roskilde
Fagkode
40544002
Fagansvarlig
Sissel Quistgaard Pagh
  • Indhold og formål
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal godkende problemstillingen.
  • Læringsmål
    Viden
    Den uddannede har:
    • viden om erhvervets praksis og central anvendt teori og metode inden for forebyggelse, identificering af og reaktion på cybersikkerhedstrusler, herunder governance og sikkerhedsprocedurer
    • viden om erhvervets praksis og central anvendt teori og metode inden for organisationskultur og kommunikation samt designprincipper for strukturer, der fremmer cybersikkerhed
    • forståelse for praksis og central anvendt teori og metode inden for cybersikkerhed samt forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metode og de forskellige roller i en cybersikkerhedsorganisation
    Færdigheder
    Den uddannede kan:
    • anvende centrale metoder og redskaber inden for forebyggelse, identificering af og reaktion på cybersikkerhedstrusler, og anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for cybersikkerhed
    • vurdere praksisnære problemstillinger inden for cybersikkerhed samt opstille og vælge løsningsmuligheder
    • formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for cybersikkerhed til samarbejdspartnere og brugere
    Kompetencer
    Den uddannede kan:
    • håndtere udviklingsorienterede situationer inden for opsætning og drift af IT-systemer og strukturer, der fremmer cybersikkerhed i en organisation, samt implementering af foranstaltninger til at sikre data
    • deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med udvikling, drift og compliance inden for cybersikkerhed med en professionel tilgang
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for cybersikkerhed
  • Eksamen
    Læringsmålene for eksamen er identiske med fagets læringsmål
    Afsluttende eksamensprojekt
    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Eksamen afslutter uddannelsen og deltagelse forudsætter, at alle øvrige eksamener på uddannelsen er bestået.
    Eksamensform
    Skriftlig aflevering med mundtlig eksamen
    Eksamens tilrettelæggelse og indhold
    Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt produkt.
    For at dokumentere det afsluttende eksamensprojekt skal de studerende udarbejde en skriftlig projektrapport. Den skriftlige del af projektet skal udarbejdes individuelt eller i grupper af op til 3 studerende.

    Projektet skal omhandle en central problemstilling indenfor cybersikkerhed, og det skal fortrinsvist gennemføres i samarbejde med en virksomhed eller organisation.
    Den studerende vil få tildelt en eller flere vejledere for projektet. En vejleder skal godkende projektets emne og/eller problemformulering på forhånd for at sikre, at den studerende ikke arbejder forgæves.

    Det afsluttende projekt forsvares ved en individuel mundtlig eksamination, som har en varighed af 40 minutter for hver studerende, inkl. votering og præsentation. Eksamen indledes med en præsentation på 10.
    Formkrav

    Projektrapportens maksimale omfang er: maks. 30 sider + 10 sider pr studerende.
    En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.
    Ved gruppearbejde skal det skal være tydeligt, hvem har skrevet hvad i projektrapporten.

    Hvis en skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder formalia (fastsat i Studieordningen), kan bedømmerne afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Varighed
    40 minutter
    ECTS
    10
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeeksamen
    Max antal i gruppe
    3
    Anvendt sprog til eksamen
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Hjælpemidler
    Alle hjælpemidler
    Karakterskala
    7-trins skala
    Bedømmelsestype
    Ekstern censur
    Kriterier for bedømmelse
    Bedømmelseskriterierne tager udgangspunkt i læringsmålene for den afsluttende professionsfaglige bacheloreksamen. Eksamen er med ekstern censur og der gives en samlet karakter, baseret på en helhedsvurdering af det skriftlige projekt og det mundtlige forsvar.
    Tidsmæssig placering
    4. Semester
    Mulighed for at søge om særlige vilkår
    Læs mere om særlige vilkår på -> Moodle
    Syge- og reeksamen
    Der gælder samme regler som for den ordinære eksamen
    Reeksamen svarer til ordinær eksamensform. Den studerende har mulighed for at redigere det skriftlige projekt, hvis reeksamen skyldes at tidligere forsøg ikke er bestået.